STRANDKIRKENS UNGE (SU)

Velkommen i Strandkirkens Unge. Vi elsker UNDERHOLDNING, SJOV og BALLADE. Og foruden alt det sjove, SYNGER vi sammen, DELER LIV med hinanden og SNAKKER om livets små og store spørgsmål. I SU er der PLADS TIL DIG – plads til den, du er. Det vil sige, at der også er plads til dig, der måske synes det er noget mærkeligt noget med Jesus og Gud.

SU er for dig, der er begyndt 7.klasse og helt op til dig, der har nået 20-års alderen – og dig der er et eller andet sted midt imellem.

Vi mødes hver torsdag aften kl.19.30.

Nogle torsdag har vi GRUPPEAFTEN, hvor vi kommer ud i aldersinddelte grupper og snakker om både livet, troen på Gud, kærlighed og alle de nemme og svære spørgsmål.

Andre torsdage har vi FÆLLESAFTNER, hvor vi inviterer en spændende taler udefra. Og resterende torsdage har vi LOVSANGSAFTNER, DRENGE- OG PIGEAFTNER eller HYGGE-PÅ-STRANDEN-AFTNER eller hvad vi nu kan finde på.

Hver 3.søndag i måneden medvirker de unge til gudstjenesten, hvorefter der vil være pizza, hygge og bordtennis.

Og så må vi ikke glemme vores SU-LEJRE: Inden sommerferien ligger der en AKTIV LEJR (kanotur, vandring eller noget helt tredje). Og efter sommerferien tager vi op på HØVE STRAND LEJRSKOLE. På begge lejre er vi sammen om at have det sjovt, hænge ud, synge sammen og dele liv med hinanden.

DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KIGGE FORBI I SU! Vi bider ikke. – Tværtimod vil vi gøre alt for, at du bliver taget godt imod. 

Find os på     Strandkirkens unge

Eller du er velkommen til at kontakte vores ungdomspræst Gerhard på mail: gerhard@strandkirken.dk.