Søg på hjemmesiden

Forført eller forfremmet?

Forført eller forfremmet?

Forført eller forfremmet?

# Debat

Forført eller forfremmet?

En uge består af 164 timer, og af de timer bruger mange danskere 37 timer eller mere på deres arbejdsplads. Som disciple af Jesus lever vi med ham alle ugens timer, om vi er i kirke, hjemme, til sport, familiefest eller på arbejde. På hverdage tilbringer vi op imod halvdelen af vores vågne timer på arbejdet, så den måde hvorpå vi lever vores tro på Gud ud i hverdagen, hænger derfor helt tæt sammen med dem vi er, og det vi gør, når vi er på vores arbejde.

Vore arbejdspladser er både steder, der giver os mulighed for at udfolde vores talenter og gaver, i fællesskab med andre. Men det er også steder med magtkampe, rivalisering, misundelse og fristelser af mange forskellige slags. Med andre ord; arbejdspladser er et oplagt sted at vokse til modenhed og karakterstyrke.

Vi vil se på temaet 'Forført eller forfremmet'? Udgangspunktet er beretningen om Josef i Det Gamle Testamente, der oplevede flere gange at blive forfremmet trods flere muligheder for at blive forført. Beretningen om Josef giver os vejledning til måder at være kristen i hverdagen på, og til at håndtere de konkrete udfordringer vi alle står i på vores arbejdspladser.

Hvor er det din frontlinje går? Hvor er det, du trænger til at erfare, som Josef gjorde det, at ”Herren er med dig”?

Vi vil også se på, om Bibelen giver vejledning til gode måder at blive forfremmet på. Prædiken er en del af Strandkirkens fokus på 'Tro og hverdagsliv', som er en del af vores vision 2015.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed


Kom og besøg os

Følg med i vores aktiviteter her på siden
Følg os på Facebook og se mere

  Strandkirken
  ·   Karlslunde Strandkirke, Karlslunde Mosevej 3, 2690 Karlslunde - CVR.nr: 8334 5012
      Telefon nummer.: 4615 0178
      E-mail adresse: kontakt@strandkirken.dk