Læs om talerne her
Thomas Willer
Thomas Willer er sociolog og PhD, han har især forsket i unge og tro i en senmoderne kultur. Han er desuden videnskonsulent i YFC og præst i Aalborg Vineyard. Han er gift med Inge og sammen har de to piger og sidst men ikke mindst er han fodbold pigetræner i Aalborg Freja
Jørgen C. Andersen – fra glødende ateist til tro, kald og vejen mod præstegerningen.
Kirken har verdens bedste produkt, men de er verdens dårligste til at markedsføre det. Det ved jeg, fordi jeg selv har stået udenfor. Min vej til kirken gik ad helt andre stier.
David Viftrup
Projektleder i Lad os tale om tro – projektet
Daglig leder i Aarhus Valgmenighed
Før dette arbejdede jeg som konsulent i ledelse og kommunikation i 9 år og 4 år i en salgsvirksomhed
Har en master i Læringsprocesser med speciale i forandringsledelse og procesfacilitering, og uddannet civiløkonom fra Syddansk Universitet
Havde 4 år som præst i Apostolsk kirke tilbage i 0’erne også.
Alexander Schultz
Fra diplomat i Kina til præst i Danmark – en formiddag om et liv, der brød sammen… og blev samlet op
Hvordan går et menneske fra en karriere i Udenrigsministeriet til at ligge på en rullemadras på et kontorgulv i Shanghai – uden penge, uden håb – og dér folde hænderne for første gang?
Og hvordan bliver netop det øjeblik begyndelsen på et nyt liv, en genfundet tro og et kald til præstegerningen?
Alexander Schultz, tidligere udsendt diplomat og nu sognepræst i Dianalund, fortæller sin næsten usandsynlige historie om krise, bøn og den stemme, der ændrede alt. En formiddag om at finde Gud dér, hvor man mindst venter det – og om at opdage, hvad kirke kan være, når den bærer et menneske igennem mørket.