Velkommen til fem foredrag og to menighedsfora

om seksualetik, kønsidentitet & kirke

april, maj, juni & september 2024

Baggrunden for de fem foredrag og de to menighedsfora

Menighedsrådet har i en række interne workshops påbegyndt en proces om det, som vi - med et noget uvant udtryk - kalder ”dekorum”.

Det er helt naturligt, at en organisation, en kirke, en forening eller en arbejdsplads stiller krav til stedets ansattes og eventuelle frivilliges opførsel og livsstil. Det er det, dekorum betyder. Det sker blandt andet for at værne om centrale værdier og overbevisninger, som ønskes fremmet.  Vi har valgt at sætte et særligt fokus på seksualetikken. Hvilke værdier skal være gældende for os som menighed? Hvad vil vi gerne fremme? Efter MeToo er der opstået en ny bevidsthed om forventninger til god adfærd. Debat om kønsidentitet har også fyldt meget.

Vi inviterer og opfordrer menigheden til at være med i processen. Vi indbyder først til fem aftener, hvor fem emner er på programmet – først med et oplæg og derefter med høring og dialog om emnet. Synspunkter, der indgår i oplæggene, er ikke nødvendigvis sammenfaldende med menighedsrådets synspunkter; men de samme emner er forud blevet præsenteret og drøftet internt i en række workshops, uden at menighedsrådet har skullet tage stilling til emnerne. Nu er turen så kommet til, at menigheden inddrages.

Indbydelse til to menighedsfora i juni og september 2024

Desuden indbyder menighedsrådet til et menighedsforum søndag 16. juni fra kl. 12, hvor vi vil præsentere konkrete overvejelser til mulige dekorumkrav til høring i menigheden.

Dialog og høring med menigheden vil danne baggrund for, at menighedsrådet kan gøre sig yderligere overvejelser om ønsker og behov for at få defineret dekorum for ansatte og frivillige, der tjener i menigheden. 

Først derefter vil menighedsrådet træffe sin endelige beslutning vedr. dekorum og præsentere dette på et menighedsforum søndag 15. september fra kl. 12.

Mere baggrundsviden for dekorum-processen

I de såkaldte ”pastoralbreve” (Paulus' første og andet brev til Thimotheus og Paulus' brev til Titus) omtaler Paulus de roller og opgaver – ældste, tilsynsmænd og menighedstjenere – som var centrale i de kristne urmenigheder. Paulus beskriver de egenskaber og den livsstil, der bør kendetegne dem, der besidder disse roller.

Selvom de kristne menigheder, deres indretning og behov, har forandret sig meget siden, eksisterer der stadig både skrevne og uskrevne krav og forventninger til dem, der besidder centrale funktioner i menigheden. Det samme gælder i øvrigt i alle andre dele af samfundet. Her kan kravene beskrives som for eksempel som ”dekorum”, ”adfærdskrav” eller ”loyalitetspligt”.

Det er helt naturligt at en organisation, en kirke, en forening eller arbejdsplads stiller krav til stedets ansattes og frivilliges opførsel og livsstil. Det sker blandt andet for at værne om centrale værdier og overbevisninger.

Et fællesskab eller en arbejdsplads kan ikke være i modstrid med sine egne proklamerede værdier i praksis, hvis den skal have troværdighed i samfundet. Er man for eksempel en grøn organisation, skal ledere og ansatte i denne være særligt påpasselige med, om de for eksempel i deres rejsepraksis er i overensstemmelse med det grønne formål, de arbejder for. Eller er man folkeskolelærer og har ansvar for unges demokratiske dannelse, kan man ikke samtidig være medlem af en kriminel rockergruppe i sin fritid.

Dekorum handler altså om, at den nødvendige tillid skal være til stede, for at en ansat eller en frivillig kan fungere i sit job/sin tjeneste, og at virksomhedens/organisationens/kirkens eksistensformål ikke modsiges af personlig adfærd.

Strandkirken er som folkekirke både en arbejdsplads og et trosfællesskab. Her har traditionelt været både skrevne og uskrevne adfærdskrav til ansatte og frivillige i en ledende funktion.[1]

Strandkirkens menighedsråd er af den opfattelse, at der er behov for at se nærmere på de skrevne og uskrevne krav og forventninger til adfærd hos ansatte og ledende frivillige – så forventninger afstemmes og er fælles kendt.

Dekorum eller adfærdskrav er ikke begrænset til seksualetik. Det er heller ikke tilfældet i pastoralbrevene. Traditionelt har der dog været et særligt fokus på denne del. Det kan have flere årsager, blandt andet at den menneskelige seksualitet er en meget vigtig del af livet og har et stort potentiale for både glæde og liv, og sorg og ulykke.

Dekorum påvirkes i øvrigt altid stærkt af tidsånden. Det varierer, hvad der er vigtigt i samfundet. Med MeToo-bevægelsen er der kommet særligt fokus på seksuelt grænseoverskridende adfærd, behov for gensidigt samtykke etc. Adskillige er blevet fældet på anklager om at have brudt sig mod adfærdskravene på det seksualetiske område. Samtidig har LBGTQ+ øget opmærksomheden på de seksuelle minoriteter og sat fokus på alt fra nye familieformer og samkønnede pars rettigheder til spørgsmål om køn, kønsidentitet og kønsskifte. Det har medført store spændinger og udfordringer blandt andre til de konservative teologiske positioner i kirkelivet.

Strandkirkens menighedsråd vurderer, at det er på dette område, vi lige nu har størst brug for afklaring. At dette tages særskilt op, er derfor ikke et udtryk for, at det er det eneste relevante element i dekorum. Snarere, at det er det mest presserende at afklare. Vi må bryde ”tavshedens kultur”, også om de vanskelige emner. Det skylder vi hinanden.

For at nå til en sådan afklaring er der først brug for klarhed på, hvilke værdier og overbevisninger, man ønsker at værne om og derudover hvilke rammer, der på forhånd juridisk er sat for os som menighed og arbejdsplads. Det er måske ikke sikkert at teologiske værdier altid kan få støtte i juraen. Det vil vi undersøge, få afklaret og præsentere for menigheden med hjælp fra en juridisk ekspert på området.

Marts 2024

[1] Et eksempel på en formulering af værdi og adfærdskrav kan findes i dokument ”Om sex, samliv og ledertjeneste” skrevet af Helge Pahus, Strandkirkens første præst, sandsynligvis i 1990’erne. Her kan man blandt andet læse, at ”emnet sex og samliv er ikke det vigtigste for os kristne. Men det er en vigtig og følsom ting for mange mennesker, og dermed også for det kristne fællesskab”. Herefter præsenteres to værdier, som man ønsker at kommunikere: A) At gå i seng med hinanden hører til mellem mand og kvinde i ægteskabet og B) ægteskabet er livsvarigt. Til sidst i gennemgangen af hver værdi præsenteres de adfærdskrav (”i praksis”), som skal værne om den fælles værdi.