Ved indledningen til påskeugen var jeg ombord på Noas Ark. Ja, Noas Ark! I forbindelse med Bibelselskabets 200- års jubilæum er det hollandskbyggede flydende bibelmuseum blevet inviteret til Danmark for at give mennesker en anderledes rundvisning i det bibelske univers. Inden jeg trådte ombord, forestillede jeg mig, at det store træmonstrum talte mere til børn og barnlige sjæle end til mig, men jeg tog grueligt fejl. Faktisk viste det sig, at en voksen var vældig underholdt hele vejen fra for- til agterstavn og fra dæk til skibsbund. Udover den flotte kunstneriske helhed, var der særligt ét af skibets rum, der fascinerede mig. ”Spejlrummet” hed det, og var det sidste rum i den nytestamentlige afdeling. Rummet var fyldt med spejle, hvor man mødte forskellige udgaver af sig selv. Således kunne jeg både være høj og splejset, rund og tyk, lav og krympet eller bred og bølget. 

Der var dog ét spejl, der på en særlig måde fangede min opmærksomhed: Det knuste spejl. Det var som om, jeg et lille øjeblik så min egen brudthed og menneskelige uformåen gennem spejlets mange fragmenterede glasdele. Spejlet løj ikke. Spejlet gjorde mig ikke til en anden, som de andre spejle! I et splitsekund afspejlede det knuste spejl min egen menneskelighed og livets skrøbelighed. At ligesom dette spejl kunne gå i stykker ved det mindste slag, således kan min tilværelse lide skibsbrud ved blot det mindste sammenstød. Men det knuste spejl var ikke det sidste spejl ombord på Noas Ark. Jeg fortsatte rundt om næste hjørne, hvor jeg blev vinket over til et træ. Ved siden af træet hang et hjerteformet spejl. Spejlet var ikke knust, men var helt. Ja, egentlig så jeg mig selv, som jeg plejede at se mig selv foran badeværelsesspejlet. Men så dukkede noget frem: Træet bag mig tog lige pludselig form af et kors. Og da gik det med ét op for mig, at jeg stod foran Guds spejl. Spejlet, hvor jeg ser mig selv gennem Guds øjne. Ser mig selv som villet, hel, elsket, ønsket. Ja, ønsket så meget, at Guds søn måtte op og hænge på et kors for min skyld. Jeg gik i land. Og tog min oplevelse med mig. Gennem hele påskeugen var der intet andet spejl, jeg hellere ville stille mig foran. Og hvilket herligt spejl!