Søg på hjemmesiden

En kirke med liv, glæde og fællesskab

En kirke med liv, glæde og fællesskab

En kirke med liv, glæde og fællesskab

# Blog til nyhedsbrev

En kirke med liv, glæde og fællesskab

Lis Nielsen fra Strandkirken er vokset op i et kristent hjem, men det var i mødet med Strandkirken, at hun i hjertet mødte Jesus. Hun fortæller: "Min far var ringer og graver ved Bråby kirke og pedel på Bråby skole. Min mor var medhjælpende hustru. Også slægten før i min familie var kristne. Præstens tale var meget "tung" dengang, men jeg gik i søndagsskole i Haslev. Dette var sjovere og mere forståeligt. Jeg blev gift med Ole i 1968. Vi byggede hus i Solrød Strand i 1989-70 og her bor vi stadig.

I september 1983 var der en stor artikel i lokalavisen om Karlslunde Strandkirke og præsten Helge Pahus. Her var fuldt hus og en præst, der spillede guitar, og her var liv og glæde over en gudstjeneste. Her var mange unge, børn og voksne. Vi var der nogle gange, og jeg nød det. Tilknytningen til Strandkirken blev dog først fast i 2007, hvor jeg meldte mig til et Alphakursus med Lone Thorgaard som leder. Jeg deltog sammen med min svigerinde Ulla. Det blev et fantastisk forløb med Bibelen, fortolkning, sang og en masse snak i grupperne. Jeg begyndte også at komme til gudstjenesterne og har været her lige siden. Fællesskab med andre kristne fandt jeg her i Karlslunde Strandkirke.

2007 blev året, hvor Helge Pahus stoppede som præst, men siden har flere unge præster ført kirken videre i Helge Pahus' ånd. Jeg og Ulla fik også nogle fantastiske oplevelser ved at være på rejse med Helge og Kirsten Pahus til både Israel og Rom i 2013. 

Jeg blev i 2011 en del af ledergruppen i Onsdagstræf, sammen med Birthe Smedegaard - dette indtil december 2018. Det var en dejlig tid. Gudstjenesterne om søndagen er en af ugens højdepunkter. Vores 3 præster holder nogle rigtig gode prædikener som er letforståelige, og man får altid noget godt med hjem. Samtidig er der salmer og dejlige nyere kristne sange fra lovsangsgrupperne med musikledsagelse. Inden prædikenen synges alle børnene ud til aldersrelaterede grupper, hvor de hygger, leger, synger og hører om Jesus og troen. 

Hvis man har lyst og tid, er der kaffe og kage i kuppelsalen efter gudstjenesten. Nogle gange er det bare så hyggeligt at få en sludder med andre fra kirken.
Her er et dejligt og levende fællesskab i denne fantastiske kirke. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed


Kom og besøg os

Følg med i vores aktiviteter her på siden
Følg os på Facebook og se mere

  Strandkirken
  ·   Karlslunde Strandkirke, Karlslunde Mosevej 3, 2690 Karlslunde - CVR.nr: 8334 5012
      Telefon nummer.: 4615 0178
      E-mail adresse: kontakt@strandkirken.dk