07/11/2026 0 Kommentarer
Wingmen
Wingmen

Hvilken 'legacy' efterlader du på livets slagmark?
Hvad hjælper det at vinde sine egne kampe, hvis ingen går i dine fodspor? Rejsen slutter ikke, når du har sikret dit eget. Der venter en 'fader'-opgave, som definerer alt det, du giver videre.
I højre side på billedet herover står Poul Dalgaard foran en terrængående bil i Ukraine sammen med sin ven, Viktor. Kort tid efter billedet blev taget, ofrede Viktor sit liv ved fronten. Men han efterlod sig noget afgørende: En legacy.
De færreste af os står med en granatkaster i en fysisk skyttegrav. Alligevel kæmper vi. Vi kæmper for at bygge en karriere, sikre vores familie og etablere vores eget fundament. I forfatteren John Eldredges optik er det en proces rettet mod at træde i karakter som det han kalder 'Konger' i vores eget liv.
Men hvad sker der, når du er nået til, at de største kampe er vundet, og fundamentet er sikret?
Mange modne mænd ender utilsigtet på et sidespor. De holder sig tilbage. De har masser af erfaring og visdom, men de gør sig ikke længere tilgængelige for andre. Imens står den næste generation af unge mænd og leder efter fædre, forbilleder og mænd, de kan spejle sig i.
Unge mænd mangler ikke dine kloge råd. De mangler dit nærvær. De har brug for mænd, der lytter, interesserer sig for, om de lykkes, og som bliver stående sammen med dem, når livet rammer hårdt. Det er her, manden overgår fra at være sin egen 'konge' til at blive den mentor, andre har brug for. Det er en mand, der ikke længere behøver at bevise sit værd, men som i stedet bruger sin erfaring og livsvisdom på at have den næste generations ryg.
Det handler om at få et nyt perspektiv på vores plads og opgave. For måske ligger din største betydning, din ‘legacy’, i virkeligheden ikke i det, du selv har udrettet, men i hvem du kan være noget for, og i det, du kan give videre.
Kom med til Wingmen mandag den 18. november, og bliv inspireret når Poul Dalgaard deler ud af sine erfaringer – fra frontlinjen i Ukraine til mandens indre kampe. Vi tager en ærlig snak om, hvordan modne mænd opdager deres vigtigste kald, og hvordan vi sammen giver stafetten videre.
Vi flyver bedre sammen.
Praktisk info:
Dato: Mandag den 18. november 2026
Tid: Kl. 18-21.00
Sted: Karlslunde Strandkirke
Tilmelding til middagen (pris 60 kr): thomasbjergfabricius@gmail.com senest søndag den 15. oktober.
Kommentarer