Vejr og klima – hvordan undgår vi at blive bange for fremtiden? Med Lone Seir fra TV 2 Vejret Lone Seir har arbejdet som meteorolog i 25 år både på Danmarks Meteorologiske institut, i en privat vejrtjeneste og på TV 2 Vejret. De fleste timer er brugt på at følge og forudsige det danske vejr, men hun har også lavet vejrudsigter for resten af kloden i perioder, både på verdenshavene for skibsfarten, og når vejret i udlandet har været markant. De seneste ti år har klimaforandringerne fyldt mere og mere, primært fordi den globale opvarmning giver flere og flere tydelige aftryk på klodens vejr. Derfor fylder klimaet også mere og mere i Lone Seirs arbejde.