Gospel-sommercamp i Strandkirken


Kan du lide at synge? Har du lyst til at blive bedre til det? Og til at møde nye venner og have en mega-sjov og hyggelig uge?

I uge 32 inviterer vi til gospelkor-camp i Strandkirken for alle drenge og piger i skolealderen. Alle kan være med uanset niveau og erfaring. Vi skal synge en masse fede sange på dansk og engelsk. Vi skal arbejde med to-stemmighed, sangteknik, rytme, solisttræning, koreografi, performance og meget andet. Du bliver med garanti klogere på, hvad din stemme kan - og du bliver udfordret til at tro på dig selv og udfolde din musikalitet.

Derudover skal vi også lege skøre lege, dyrke lidt sport, være kreative, hygge os og spise masser af is!

Undervisere: Louise Kofoed (korleder og sangunderviser) & Frederik Rask Hansen (pianist). Sammen står de til daglig for korarbejdet for børn og voksne i Strandkirken.

Hver dag mødes vi fra 10-15. Kirken er åben fra kl. 9 for de morgenfriske. Her vil der være te, saftevand og brætspil, som man kan hygge med.
Medbring selv madpakke og drikkedunk. Og kom iført tøj, som du kan bevæge dig i. Torsdag eftermiddag giver vi koncert. Og fredag holder vi hyggedag og tager enten på stranden, hvis vejret er godt - eller holder "pyjamasdag" i kirken med film og popcorn :)

 

Datoer: Mandag d. 5. - fredag d. 9. august

Pris pr. deltager: 250 kr. 

 

Kontaktperson: Louise Kofoed, 29915985 / mail@louisekofoed.dk


Tilmelding til gospelkor-camp

Vi glæder os til at se dig! 

Tilmeld dig her

Måske vil du også gerne vide noget om ... 

Gospel Generation

Strandkirkens børnegospelkor. Vi øver hver mandag eftermiddag og har det sjovt og hyggeligt sammen. 

Læs mere her