Alpha-kursus

 

HVAD ER ALPHAKURSUS?
Alpha er en række hverdagsaftner med mad, oplæg og åbne samtaler om tro og meningen med livet. Det foregår i et godt fællesskab, hvor der er plads til dig og dine venners spørgsmål og meninger. Vi starter med at spise sammen, hører et oplæg og så går vi ud i grupper og taler om dagens oplæg og undervisning. 

Alpha er for dig, der er nysgerrig efter at have åbne snakke omkring livets store spørgsmål og udforske hvad tro er, og hvordan det ville se ud for netop dig.

KAN JEG VÆRE MED, SELVOM JEG IKKE TROR PÅ GUD?
Ja, bestemt. Du behøver ikke have en bestemt religiøs overbevisning eller kende til kirke. Til Alpha er der plads til at komme, som du er, og med de tanker du har. 

Nyt hold for efterår 2024 - opstart tirsdag 3. september kl. 18.30
Vi mødes 12 tirsdage og spiser sammen. Maden koster 35,00 kr.
Der vil også være en hel lørdag, hvor vi skal være sammen (kr. 250,00)

Emner på Alpha
- Er der mere i livet end dette?
- Hvem er Jesus?
- Hvorfor døde Jesus?
- Hvordan kan jeg tro?
- Hvordan kan jeg bede?
- Hvordan kan jeg læse i Bibelen?
- Hvordan leder Gud?
- Hvordan kan jeg modstå det onde?
- Helbreder Gud i dag?
- Hvordan kan jeg fortælle det til andre?
- Hvad med kirken?
- Hvordan får jeg det bedste ud af resten af mit liv?

Vi glæder os til at se dig! 

Mange hilsener fra 
Alpha-teamet