Program for
Sankthansaften i Strandkirken

Søndag 23. juni

Kl. 16.00 - for børnefamilier i kirkens gårdhave

Kom og vær med til en hyggelig sankthans-eftermiddag på kirkens legeplads. Her vil være slush-ice, popcorn, skumfiduser over bål, hoppeborg, ballondyr og sjov og leg! 

Vi åbner for aftensmaden på P-pladsen kl. 17.30 for børnefamilierne. Pris kr. 50,00 for voksne. Børn 3-12 år halv pris.
Drikkevarer kan tilkøbes. 

Kl. 18.30 - salg af grillpølser foran kirken

Sankthansaften sælger vi grillpølser med tilbehør foran kirken på P-pladsen. Pris kr. 50,00 for voksne. Børn 3-12 år halv pris.
Drikkevarer kan tilkøbes. 

Vores organist Merete spiller hyggemusik imens

KFUM-spejderne sørger for, at børnene ikke keder sig, mens de voksne snakker sammen. Der vil være forskellige lege og sjov på P-pladsen for børn og voksne.

Kl. 20.15 - gospel på stranden

Kirkens gospelkor - Amazing Gospel - underholder på stranden under ledelse af Louise Kofoed. Det bliver skønne og medrivende gospelsange. Det er en tradition, at der synges gospel på stranden til sankthans ved kirkens arrangement, og det skaber en helt særlig stemning. 

Kl. 21.00 - Bål på stranden

Vi tænder bål på stranden. Kirkens præst, Anders Michael Hansen, holder båltale. 

Kl. 21.15 - midsommersange

Kirkens organist - Merete Laursen - leder os igennem skønne midsommersange

Herefter.... Bliv hængende så længe, I har lyst!

Glædelig midsommer!